sund.dk

SUNDHEDSAMBASSADØR UDDANNELSE

Bliv uddannet sundhedsambassadør og bliv klædt på til at igangsætte og understøtte sundhedsaktiviteter på arbejdspladsen.

Sundhedsindsatser på danske arbejdspladser er i vækst. For at opnå den største effekt, er der behov for såvel ledelsesmæssigt fokus, der sikrer indsatsernes prioritering i organisationen, som medarbejderopbakning, der får indsatserne forankret i dagligdagen.

Sundhedsambassadørerne klædes på til at fungere som bindeled mellem ledelse og medarbejdergrupper i arbejdet med at fremme sundheden og trivslen på arbejdspladsen.
De får inspiration og værktøjer til at gennemføre udvalgte indsatser i lokalt og på tværs af deres organisation. Derved sikrer ambassadørerne en øget forankring og effekt af virksomhedens investering i sundhed.

Hvem kan blive sundhedsambassadør?

Uddannelsen er for arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, ildsjæle eller forandringsagenter og alle andre, der arbejder i praksis med sundhed og trivsel på arbejdspladsen.

Undervisere på uddannelsen:

Vores primære undervisere på uddannelsen er som min. på kandidatniveau. De har stor erfaring og viden om at arbejde med sundhed på arbejdspladsen.