sund.dk
Mere end bare bundlinje
Hvad kan vi hjælpe med?
I SUND.dk er vi drevet af at skabe meget mere end bare bundlinje. Tænk på den værdi, det giver for en virksomhed at medarbejderne, kollegerne, cheferne og køkkenassistenten trives og har det godt.
Vi vil hjælpe med at skabe arbejdspladser, hvor medarbejderne er glade for at gå på arbejde, og hvor sundhed og job går hånd i hånd. Vi har flere tilgange til at skabe fokus på sundhed og trivsel på arbejdspladsen og ikke mindst til at få indsatserne forankret i hverdagen, i kulturen og indarbejdet som en naturlig del af virksomhedens rammer.
Vi har fokus på fællesskabet og det sociale element, som er på spil i mange sundhedsinitiativer. Det sætter et naturligt samspil i gang, når man er flere om det og derved bliver det en acceptabel facon at være sammen på – og med tiden en del af arbejdspladskulturen. Det skaber glæde og energi og ikke mindst overskud i hverdagen.
Uanset om vi har kontorjobs eller hårdt fysisk arbejde har vi alle brug for indsatser, der kan forebygge eller afhjælpe de gener, der kan komme og som gør, at mange af os bliver slidte og får ondt.
Vi arbejder med ergonomi, forebyggende træning, stresshåndtering, fysiske uddannelsesforløb og måler på arbejdspladsens generelle sundhed. Dette gør at vi kan supportere jer med vejledning og rådgivning om alle sundhedsfaglige aspekter, der er med til at sikre en sund virksomhed og det vil helt sikkert kunne ses på bundlinjen, men også på de smil og den energi, som du og dine kolleger vil få.
Hvem er vi?
SUND.dk er en konsulentvirksomhed, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladser. Vi har mange års erfaring, med det vi gør, og vores spidskompetencer er strategisk rådgivning og ydelser, der støtter op om strategiske sundhedstiltag. Vores tilgang til sundhedsfremme og forebyggelse er forankret i den nyeste viden og den vægter vi højt, når vi sammen med jer, skal implementere sundhedsindsatserne i praksis.
Vores ydelser
Strategisk Rådgivning
Læs mere
Sundhedstjek
Læs mere
Forebyggende træning og Ergonomi
Læs mere
Foredrag, Workshops og Uddannelse
Læs mere
Mental Sundhed
Læs mere
Sundhedsdage
Læs mere
HVORFOR VÆLGE SUND.DK?
Mads Andreasen, indehaver af SUND.dk, har en sundhedsfaglig baggrund som cand.scient. i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet.
Han har en europæisk master i Preventive and Adaptive Physical Activity fra ForoItalico, og er desuden uddannet som proceskonsulent. Mads har igennem de sidste 15 år uddannet og rådgivet ledere og medarbejdere i at organisere sundhedsfremme på arbejdspladsen.
I dette arbejde har han specialiseret sig i at integrere såvel motiverende viden om målrettet fysisk aktivitet som praktiske træningsøvelser og tiltag til fremme af arbejdsglæde og trivsel. Mads har med stor succes gennemført projekter for store offentlige og private virksomheder, og han benyttes af såvel offentlige arbejdspladser, private virksomheder som pensionsselskaber.
Kunder
“LAD OS SAMMEN SKABE SUNDE OG BÆREDYGTIGE RAMMER, HVOR TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE GÅR HÅND I HÅND MED EN PRODUKTIV OG ENERGIFULD ARBEJDSDAG”
BOGUDGIVELSER
Mads Andreasen er en af forfatterne til denne nye danske grundbog, som gennem konkrete modeller og praktiske eksempler fra en række danske virksomheder hjælper jer med at få mere ud af jeres arbejde med sundhed og trivsel
BOGUDGIVELSER
Mads Andreasen er hovedforfatter til Sundhedsstyrelsens publikation ”Sundhed og trivsel på arbejdspladsen”, der skal inspirere virksomhederne til at arbejde systematisk med at fremme de ansattes sundhed og trivsel.