VI FÅR IKKE NOK SUNDHED FOR PENGENE

 

Af Kent Jensen, tidligere direktør for PFA Sundhed, nu direktør og partner i SUND.dk
Bragt i Børsen 22. november 2013

Danmark kan bryste sig af at høre til den absolutte top af lykkelige folk. Med den placering skulle man tro, at vi er i samme ende, hvad angår sundhed. Men sådan hænger det ikke sammen – desværre, må man tilføje.

På trods af at vi bruger flere og flere milliarder på sundhed, er danskernes sundhedstilstand fortsat på et niveau, som vi ikke bør acceptere, og udviklingen går i den forkerte retning. Vi får simpelthen for lidt sundhed for pengene. Vi er ikke effektive nok, og vi er ikke dygtige nok til at forebygge. Det giver sig udslag i relativ lav middellevetid og alt for mange danskere i den erhvervsaktive alder på passiv forsørgelse på grund af helbredsproblemer. Der er ingen naturlov som tilsiger, at vi skal have godt 9% på førtidspension mod knap 6% i Sverige – og over 15.000 nye på førtidspension hvert år. Ud over at vi bruger sundhedskronerne forgæves, bliver vi også et fattigere land på grund af manglende sundhed.

Den svage sundhedstilstand er ikke kun en offentlig og politisk udfordring. Det er i også i stigende grad et privat anliggende. Det er nemlig ikke kun de offentlige sundhedsmidler, der ikke kommer nok sundhed ud af. Over de seneste ti år har markedet for privatfinansieret sundhed vist pæn vækst, men desværre uden tilstrækkelig effekt på sundhedstilstanden.

Arbejdsmarkedets parter tager i stigende grad ansvar for sundheden på arbejdspladserne. Virksomhederne engagerer sig i medarbejdernes sundhed med programmer for sundhed og forebyggelse, sundhedsforsikringer, rygestopkurser, sund mand og meget mere. Men for at vi reelt kan få mere sundhed for pengene, øge produktiviteten og få flere fra passiv forsørgelse til en aktiv deltagelse i arbejdsmarkedet, skal der mere til. Ikke nødvendigvis flere midler, men derimod en mere strategisk indsats. Det gælder også ude på virksomhederne.

Den bevægelse er i fuld gang Sundhed er i et stadigt bredere udsnit af erhvervsvirksomhederne rykket godt op på HR-dagsordenen. Pension- og forsikringsbranchen er en vigtig aktør i virksomhederne sundhedsarbejde, og vi skal også tage vores del af ansvaret for, at indsatsen indtil nu ikke har givet fuld effekt på sundhedstilstanden. I PFA erkender vi på baggrund af vores erfaringer, at synlige forbedringer og et afgørende sundhedsløft fordrer en anderledes og mere direkte forankring af sundhed i virksomhedernes kommercielle mindset. Virksomhederne skal satse på sundhed og forebyggelse, fordi det bedste for virksomheden, for produktiviteten og for konkurrencen.

Vi ser således sundhed modnet til at  blive angrebet strategisk, for at optræde som et blandt flere medarbejdergoder. Indsats bedømt på individuelle indikationer som stress, rygning eller fedme skal samles og suppleres i et bredere sundhedskoncept, som målbart slår igennem i form af bedre produktivitet, højere værdiskabelse, eller hvad der i øvrigt optager den kommercielle virksomhed. Social ansvarlighed tilsiger, at virksomhederne kærer sig om deres medarbejderes sundhedstilstand. Men det kan – og må ikke  – være det bærende. Der skal et nyt mindset til, for at sundheden for alvor kan løftes via indsats i en arbejdssammenhæng.

Skab robuste medarbejdere
Kommercielle virksomheder må, for at klare sig i en stadig hårdere konkurrence, hele tiden have et stift blik rettet mod performance, produktivitet og indtjening i alt, hvad de foretager sig.

Det gælder også, når indsatsen hedder sundhed. Midlet er at gå fra et sundhedsbegreb, som har fokuseret på symptombehandling med udgangspunkt i diagnosticering af enkeltlidelser – skulder, knæ, hovedpine eller, hvad vi ellers rammes af – til en mere holistisk tilgang med udgangspunkt i tidlig, koordineret og forebyggelse ud fra et værdiskabelsessynspunkt.

Driveren bliver herved at sikre, at flere forbliver i arbejde gennem forebyggelse. Indsatserne skal gøre medarbejderne mere robuste samtidig med, at der sættes tidligt og målrettet ind med en målrettet indsats over for dem, som ikke er på arbejde. Det drejer sig kort og godt om at vurdere forholdet mellem flest mulige på arbejde, holdt op over for færrest mulige på mere længerevarende offentlig forsørgelse. Basalt handler hele den erhvervsmæssige indsats på sundhedsområdet om at sikre, at medarbejdere ikke nedslides, ikke hæmmes i at yde sundhedsmæssige årsager eller ligefrem har fravær. For en konkurrenceudsat virksomhed er det afgørende, at medarbejderne kommer glade på arbejde og yder maksimalt.

Omkring år 1900 var tandhygiejnen i Danmark horribel. I dag er det problem i det store og hele løst gennem en bred og vedvarende forebyggende indsats. Selvom det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er en langt mere kompleks størrelse, må det være muligt at flytte problemet, som sket på tandområdet. Men det sker kun, hvis der tænkes i nye baner og på en måde, så alle involverede har klare roller og forpligtelser.